Varme sommernætter og søvn

Varme sommernætter og søvn

Sådan sænker du temperaturen

Varme sommernætter og søvn er ofte en dårlig kombination, da langt de fleste af os sover dårligere i sommervarmen. Hvis du ikke ønsker at investere i en dyr aircondition løsning, eller have en blæser kørende i soveværelset. Du kan faktisk selv gøre flere simple ting, for at holde temperaturen nede i soveværelset, og derved optimere din søvn. Se vores bud på hvad du kan gøre ↓

Først og fremmest er det en god idé, at lufte ud 5-10 minutter før sengetid, og sørg gerne for at der er gennemtræk. Er du typen som foretrækker at sove med åbent vindue, men ikke ønsker alverdens insekter i soveværelset, så kan et myggenet være løsningen. Oftest er et myggenet meget let at montere, med et enkelt velcrobånd. Vi anbefaler desuden, at du lader døren stå åben til de tilstødende rum, hvor der meget gerne må være gennemtræk.

Varme sommernætter og søvn

Udover at gennemlufte soveværelset, og de tilstødende rum, så bør du overveje om du har den rette dyne. For den optimale søvn, er det vigtigt du har den rette dyne, som matcher dine behov / årstiden. Du bør altid vælge en sommerdyne med naturfyld, som lader kroppen ånde, hvorved du lettere komme af med varmen. Du bør også sørge for, at alt sengelinned og evt. nattøj er af 100% bomuld. Hvis vi har det for varmt når vi sover, så vil kroppen forsøge at regulere temperaturen. Hvilket betyder at vi bruger alt for meget energi, og vores nattesøvn bliver forstyrret.

Det er derfor en rigtig god idé med et køligt, eller et direkte koldt bad inden sengetid for at køle kroppen ned. Der er også flere andre måder, hvorpå du kan sænke krops-temperaturen efter en varm sommerdag. Du kan f.eks. tage et koldt fodbad, drikke noget iskoldt, bruge en ispose på håndledet / halsen. Sidst men ikke mindst, så kan du lægge hovedpuder, lagen eller nattøj i en pose, og lægge det i fryseren et par timer før sengetid.

Vidste du, som noget helt nyt kan du købe en sommerdyne, med kølende microkapsler. Den ene side af dynen fungere som almindelig dyne, og den anden side har en dejlig kølende effekt.

Varme sommernætter og søvn

Hold solen ude

Du må dog ikke glemme at holde solen ude om dagen / aften. Du kan skærme for solen på flere måder, den bedste måde er dog screens, som er et udvendigt rullegardin. Screens er den optimale løsning, da de skærmer for solen foran ruden, og derved varmes ruden ikke op. Alternativt kan du også skærme for ruden med en parasol, forudsat soveværelset ligger i stueplan. Hvis du ikke ønsker at investere i dyre screens, så fungerer et simpelt mørklægningsgardin også udmærket.

Sågar et let gardin, eller lameller kan skærme for solens varme stråler. Hvis du sørger for at skærme for solen, og lufte ud i soveværelset. Så har du gjort hvad du kan, for at holde soveværelset køligt.

God råd, til de varme sommernætter

  • Luft ud inden sengetid
  • Hold solen ude af soveværelset
  • Anskaf en sommerdyne med naturfyld
  • Alle tekstiler skal være af 100 % bomuld
  • Hvis muligt så køl tekstilerne ned
  • Køl kroppen ned inden sengetid
    • Koldt bad
    • Koldt fodbad
    • Ispose på håndled / hals
    • Drik noget koldt

Har du købt sommerdynen, så er du allerede godt forberedt på de varme sommernætter ✓

God sommer til jer alle ☀

Skriv et svar